crimewine.dk

Forside > Nyhedsarkiv

Nyhedsarkiv

2018-04-13

Veltliner – den perfekte forårsvin. Kom og smag vort udvalg lørdag 21/4 11-13

Endelig er det blevet tid til de lette og sprøde vine fra Østrig, som løber så let over tungen – og terrassen – når solen skinner.

Vi præsenterer et fint udvalg af både Grüner og Roter Veltliner.

Du kan blandt andet smage:

Grüner Veltliner literflaske – et fund til 450 kr. for hele 6 liter

Grüner Veltliner Hammergraben – SÆRTILBUD TIL DE HURTIGE: 450 kr. for 6 flasker (spar 10 procent)

Roter Veltliner Mitterweg – Wienerphilharmonikernes yndlingsdrue: 650 kr. for 6 flasker.

Vel mødt i vinkælderen, Bykildevej 2 i Valby, hvor alle som sædvanlig er velkomne.

Veltlinerlig hilsen

Lars, Flemming og Thomas

Crimewine

Vi har i realiteten altid åbent - og kan som regel finde et tidspunkt uden for de almindelige åbningstider hvor du kan afhente din vin. Vi forestår også gerne vinsmagninger for private, virksomheder, vinklubber - hos os eller "ude i byen".

Ring: 41 44 47 30 - eller send os en mail: info@crimewine.dk

Sekretæren kan også træffes på mobil 24 41 86 38.

2018-04-08

Kommende åbningsdage og arrangementer

Simone Adams, vinbondeinde og indehaver af Weingut Adams, kommer på besøg 17. maj! Der kræves tilmelding - nærmere information pr. mail til alle vore kunder - ellers skriv til info@crimewine.dk

Og vi har lørdagsåbent den 21. april kl. 11-13.

Vi glæder os til at se dig i vinkælderen på Bykildevej 2, Valby.

Vinligste hilsener Flemming, Lars og Thomas

Vi har i realiteten altid åbent - og kan som regel finde et tidspunkt uden for de almindelige åbningstider hvor du kan afhente din vin. Vi forestår også gerne vinsmagninger for private, virksomheder, vinklubber - hos os eller "ude i byen".

Ring: 41 44 47 30 - eller send os en mail: info@crimewine.dk

Sekretæren kan også træffes på mobil 24 41 86 38.

2018-03-29

Til alle jer, der kan li’ vin fra Georg Fogt! - Lørdagsåbent 7. april

Kære Vinvenner!

Vi har fået en ny sending vin hjem fra Rheinhessen. Kom og gensmag de mange gode gamle kendinge fra Weingut Fogt som Rivaner, Chardonnay, Weissburgunder og Scheurebe.

Det foregår i vinkælderen på Bykildevej 2, Valby: Lørdag den 7. april kl. 11-13.

Her kan du også kan smage vor nye favorit-riesling fra Georg Fogt: Riesling Wöllsteiner Äffchen (årgang 2015). Wöllsteiner Äffchen er navnet på vinmarken – en ærværdig gammel mark, omtalt allerede i 1522. Den er med sin stenede, mineralske jordbund velegnet til riesling. Navnet har ikke noget med abe-arter at gøre (”Affe” betyder abe på tysk), men derimod med elmetræer, som på denne egn siden oldtiden er blevet kaldt for Effen (bl.a. af Hildegard von Bingen).

Og prisen… ja den er som altid yderst rimelig for så flot kvalitet. Vinen koster normalt 135 kr. pr. flaske, men du kan i dagens anledning købe den til 660 kr. for 6 stk. Så sparer du 65 kr. i forhold til normal kassepris!

Vi glæder os til at se dig i vinkælderen på Bykildevej 2, Valby.

Vinligste hilsener Flemming, Lars og Thomas

Vi har i realiteten altid åbent - og kan som regel finde et tidspunkt uden for de almindelige åbningstider hvor du kan afhente din vin. Vi forestår også gerne vinsmagninger for private, virksomheder, vinklubber - hos os eller "ude i byen".

Ring: 41 44 47 30 - eller send os en mail: info@crimewine.dk

Sekretæren kan også træffes på mobil 24 41 86 38.

2018-03-24

Vi har lørdagsåbent igen den 7. april kl. 11-13.

Det foregår som altid i vinkælderen på Bykildevej 2, 2500 Valby.

Alle er velkomne, det er ganske gratis, og der er som altid mulighed for at købe kvalitetsvin til rimelig pris!

Og husk: Vi har i realiteten altid åbent - og kan som regel finde et tidspunkt uden for de almindelige åbningstider hvor du kan afhente din vin.

Vi forestår også gerne vinsmagninger for private, virksomheder, vinklubber - hos os eller "ude i byen".

Ring: 41 44 47 30 - eller send os en mail: info@crimewine.dk

Sekretæren kan også træffes på mobil 24 41 86 38.

2018-03-18

Åbent for smagning og salg, lørdag den 24. marts, kl. 11-13

Grauburgunder – Pinot Gris eller Pinot Grigio – konkurrerer med Riesling og Chardonnay om at være hvidvinsdruen.

CrimeWine har specialiseret sig i vine lavet på Grauburgunder-druen, og Kaiserstuhl, hvor vi får de fleste af disse vine fra, kaldes ofte for selveste Grauburgunder-vinens hjemsted eller hjemstavn.

Det bliver simpelthen ikke meget bedre, når det drejer sig om hvidvin.

På lørdag har du så mulighed for at smage hele syv af de Grauburgunder-vine, vi har på lager – og, selvfølgelig, købe af dem alle.

Vi håber du har lyst til at komme forbi til denne lille Grauburgunder Fest, der afholdes under de bedst mulige betingelser: I CrimeWine’s vinkælder, Bykildevej 2 i Valby.

Med vinlig hilsen

Lars, Thomas & Flemming

Vi har i realiteten altid åbent - og kan som regel finde et tidspunkt uden for de almindelige åbningstider hvor du kan afhente din vin. Vi forestår også gerne vinsmagninger for private, virksomheder, vinklubber - hos os eller "ude i byen". Ring: 41 44 47 30 - eller send os en mail: info@crimewine.dk

Sekretæren kan også træffes på mobil 24 41 86 38.

2018-03-11

Lørdagsåbent næste gang - 24. marts 11-13

Vi har lørdagsåbent igen den 24. marts kl. 11-13.

Det foregår som altid i vinkælderen på Bykildevej 2, 2500 Valby.

Alle er velkomne, det er ganske gratis, og der er som altid mulighed for at købe kvalitetsvin til rimelig pris!

Og husk: Vi har i realiteten altid åbent - og kan som regel finde et tidspunkt uden for de almindelige åbningstider hvor du kan afhente din vin.

Vi forestår også gerne vinsmagninger for private, virksomheder, vinklubber - hos os eller "ude i byen".

Ring: 41 44 47 30 - eller send os en mail: info@crimewine.dk

Sekretæren kan også træffes på mobil 24 41 86 38.

2018-03-01

Åbent fredag d. 9.3. kl. 18-20 - OG lørdag, 10.3. kl. 11-13

Er du til rødvin – Pinot Noir selvfølgelig – så kom og smag!

Fredag d. 9.3. kl. 18-20

og

Lørdag, d. 10.3. kl. 11-13

Der er mange gode grunde til at besøge CrimeWine, men hvis du bare føler det mindste for rødvin – Pinot Noir selvfølgelig – så kom forbi, for vi hiver proppen af denne:

Steingrüble Spätburgunder trocken Selction fra Königschaffhausen, til 700 kr. for 6 flasker.

Det er jo ikke helt billigt, men til prisen en fantastisk rødvin, der matcher tilsvarende franske bourgogne vine, der koster – mindst – det tredobbelte. Der er netop ankommet 150 af slagsen fra Kaiserstuhl, men vi forventer ikke det varer længe, før der bliver ventetid på den - igen – og af 2015-årgangen, som det drejer sig om, bliver det måske de sidste, vi kan tilbyde.

Som om det ikke er nok, vil du naturligvis også denne fredag/lørdag kunne smage andre særligt udvalgte vine – røde, hvide og søde.

Vinlig hilsen Lars, Thomas & Flemming .....................................................................................................................................

OBS: Naboen i nr. 6 - Galleri Bykilde Kælder - har fredag den 9. marts 17-20 fernisering på udstillingen OVENPÅ OG NEDENUNDER. Fem kunstnere har taget udfordringen op ved at male videre på 10 store lærreder med ufærdige skitser, som ellers ville være endt i småt brændbart. Galleriet glæder sig til at vise resultatet frem - også for CrimeWines besøgende.

2018-02-24

Lørdagsåbent 10. marts kl. 11-13

Vi har lørdagsåbent igen den 10. marts kl. 11-13.

Det foregår som altid i vinkælderen på Bykildevej 2, 2500 Valby.

Alle er velkomne, det er ganske gratis, og der er som altid mulighed for at købe kvalitetsvin til rimelig pris!

Og husk: Vi har i realiteten altid åbent - og kan som regel finde et tidspunkt uden for de almindelige åbningstider hvor du kan afhente din vin.

Vi forestår også gerne vinsmagninger for private, virksomheder, vinklubber - hos os eller "ude i byen".

Ring: 41 44 47 30 - eller send os en mail: info@crimewine.dk

Sekretæren kan også træffes på mobil 24 41 86 38.

2018-02-11

Vi har vin til dig! Lørdag den 24. februar, kl. 11-13.

Vi har vin til dig - lørdag den 24/2, i CrimeWine's vinfængsel, Bykildevej 2, kælderen i Valby.

Kom og kig og hyg og smag. Det er helt gratis, og der er absolut ingen købetvang. Vi tror så meget på vores vin - og ved nu efter mere end ti år også af erfaring - at den også bliver solgt, på et eller andet tidspunkt, for man kan ikke lade være. Det vigtigste her og nu - og på lørdag - er muligheden for at nyde noget af værtens bedste vin.

Vi vil selvfølgelig rigtig gerne se jer allesammen. Vi undrer os sommetider lidt over, at der er så mange modtagere af nyhedsbrevet, som vi aldrig nogensinde har mødt ansigt-til-ansigt eller vinglas-til-vinglas: Benyt denne lørdag, hvor så mange andre er i gang med at brække ben i alperne og bruge flere penge end de har råd til, til at hilse på CrimeWine. Fra klokken 11-13. Vi garanterer, at det er bedre end at sove alt for længe eller foretage ligegyldige indkøb af noget, der alligevel ikke står mål med at nyde et godt glas vin.

Lørdag den 24. februar 2018 byder vi på lidt af hvert af den vin vi selv - i øjeblikket - aller bedst kan lide. Den hvide er sat i køleskabet, den søde ligeså, mens proppen ryger af den røde, så den kan nå at få lidt ilt i tide.

Vinlig hilsen

Lars, Thomas & Flemming

Husk: Vi har i realiteten altid åbent - og kan som regel finde et tidspunkt uden for de almindelige åbningstider hvor du kan afhente din vin.

Vi forestår også gerne vinsmagninger for private, virksomheder, vinklubber - hos os eller "ude i byen".

Ring: 41 44 47 30 - eller send os en mail: info@crimewine.dk

Sekretæren kan også træffes på mobil 24 41 86 38.

2018-01-30

Fredags- og lørdagsåbent 9. og 10. februar

Hvad ved du om Weissburgunder?

Kom og smag, lær og lad dig udfordre af vore Weissburgundere, når vi har åbent:

Fredag den 9. februar, 18-20 og Lørdag den 10. februar, kl. 11-13.

Weissburgunder er det tyske navn for den hvidvinsdrue, der er bedre kendt under sit franske navn Pinot Blanc. Den står på mange måder i skyggen af sin druesøster Grauburgunderen (Pinot Gris), som er blevet en verdensomspændende modedrue. Det er synd, for Weissburgunderen kan sagtens leve op til sin søsters format. Med sit lyse drueskin (heraf navnet) skaber den ofte friske, spændende og spændstige hvidvine, der typisk har mere duft af friske citrusfrugter end Pinot Gris (der typisk har mere tørret frugt, f.eks. abrikos).

CrimeWine har en hel stribe skønne hvidvine på Weissburgunder, og mange af dem er særdeles velegnede til f.eks. februars stenbiderrogn (med rødløg og creme fraiche…uhm!).

Her blot et lille udvalg, som du kan smage:

Adams Wein: Weissburgunder Kaliber 9, 2016 - 109 kr./6 stk. 600 kr.

Weingut Salwey: Weissburgunder RS trocken 2014 - 160 kr./6 stk. 800 kr.

Weingut Walch: Pinot Bianco Alto Adige DOC 2015 - 115kr./6 stk. 600 kr.

Weingut Fogt: Weissburgunder "Badenheimer Römerberg" trocken 2014 - 169 kr./6 stk. 850 kr.

Vel mødt i vinkælderen på Bykildevej 2, 2500 Valby.

Fredag er det Lars, der serverer, og han får lørdag selskab af Thomas.

Vinligst Flemming, Lars og Thomas

Husk: Vi har i realiteten altid åbent - og kan som regel finde et tidspunkt uden for de almindelige åbningstider hvor du kan afhente din vin.

Vi forestår også gerne vinsmagninger for private, virksomheder, vinklubber - hos os eller "ude i byen".

Ring: 41 44 47 30 - eller send os en mail: info@crimewine.dk

Sekretæren kan også træffes på mobil 24 41 86 38.

2018-01-21

Sig GV til din hvidvin lørdag 27. januar!

Når januars mørke ej læng’re truer

Så kalder atter de lyse druer

Veltliner og Riesling fra Østrig vi hælder

I glasset til dem, der besøger vor kælder

Lørdag 27/1 sætter vi fokus på de østrigske vine fra Hofstetter, så vi alle kan drømme os frem til foråret.

Du kan blandt andet smage vore nyheder:

Riesling Vom Löss – en supergod vin til en overkommelig pris: 550 kr. for 6 flasker

Roter Veltliner Mitterweg – 650 kr. for 6 flasker

Grüner Veltliner Lössterrassen – 550 kr. for 6 flasker

Og så har vi fået nye forsyninger af vor populære litervin:

Grüner Veltliner – et fund til prisen på kun 450 kr. for 6 liter

Er du mest til rødvin, så finder vi nok også sådan en at åbne!

Velkommen i kælderen, Bykildevej 2 i Valby, hvor du er velkommen til at tage venner og familie med.

Vinlig hilsen Crimewine

Husk: Vi har i realiteten altid åbent - og kan som regel finde et tidspunkt uden for de almindelige åbningstider hvor du kan afhente din vin.

Vi forestår også gerne vinsmagninger for private, virksomheder, vinklubber - hos os eller "ude i byen".

Ring: 41 44 47 30 - eller send os en mail: info@crimewine.dk

Sekretæren kan også træffes på mobil 24 41 86 38.

2018-01-16

Første lørdagsåbent i 2018 - lørdag den 20. januar kl. 11-13

"Er januar så mørk og kold

At du er gå’t fra dur til mol

Så er det Pinot Noir, der du’r

... og Crimewine har den rette kur!"

Vi har gjort lageret op – og vi har fundet nogle røde vine, vi havde glemt, vi havde!

Dem trækker Lars op lørdag 20/1 11-13.

Du kan blandt andet smage:

Pinot Noir Prendo fra Alto Adige – 575 kr. for 6 flasker

Spätburgunder Selektion KS fra Königschaffhausen – 700 kr. for 6 flasker

Spätburgunder Burkheimer Ortswein fra Bercher – 700 kr. for 6 flasker

Vi finder sikkert også en hvid og en sød, hvis du er mere til den slags – så kig ned i kælderen, Bykildevej 2 i Valby, og tag venner og bekendte med, så vi i fællesskab kan få jaget januar-mismodet på døren.

Vinlig hilsen Lars, Thomas og Flemming Crimewine

Vi har i realiteten altid åbent - og kan som regel finde et tidspunkt uden for de almindelige åbningstider hvor du kan afhente din vin.

Vi forestår også gerne vinsmagninger for private, virksomheder, vinklubber - hos os eller "ude i byen".

Ring: 41 44 47 30 - eller send os en mail: info@crimewine.dk

Sekretæren kan også træffes på mobil 24 41 86 38.

2017-12-30

GODT NYTÅR TIL ALLE VORE KUNDER!

Første ordinære åbningsdag i vinkælderen i 2018 er:

LØRDAG den 20. januar kl. 11-13.

Vi byder som altid på smagsprøver, og der er gratis adgang for alle.

Godt nyt vinår! Thomas, Lars og Flemming

Men husk: Vi har i realiteten altid åbent - og kan som regel finde et tidspunkt uden for de almindelige åbningstider hvor du kan afhente din vin.

Vi forestår også gerne vinsmagninger for private, virksomheder, vinklubber - hos os eller "ude i byen".

Ring: 41 44 47 30 - eller send os en mail: info@crimewine.dk

Sekretæren kan også træffes på mobil 24 41 86 38.

2017-12-26

Nu bobler det! Crimewine holder nytårskur 30/12 11-13

Kom ned og smag årets bobler: Chardonnay, Pinot Brut og Pinot Extra Brut! Vi åbner selvfølgelig også en flaske vin eller to, så vi kan sige godt nytår i god tid. Alle er velkomne i kælderen, Bykildevej 2 i Valby, lørdag 30. december kl. 11-13!

Husk, at vi i hele december – så længe lageret rækker – har afskedsudsalg på vore amerikanske supervine:

12 flasker Petite Petit for 1500 kr. - stort set udsolgt!

12 flasker Earthquake Zin for 2150 - enkelte kasser tilbage...

Vinlig hilsen Lars, Thomas og Flemming

Og husk: Vi har i realiteten altid åbent - og kan som regel finde et tidspunkt uden for de almindelige åbningstider hvor du kan afhente din vin.

Vi forestår også gerne vinsmagninger for private, virksomheder, vinklubber - hos os eller "ude i byen".

Ring: 41 44 47 30 - eller send os en mail: info@crimewine.dk

Sekretæren kan også træffes på mobil 24 41 86 38.

2017-12-15

Torsdag 21. december, kl. 17-19

Du kan nå det endnu! At købe den perfekte julevin hos Crimewine...

Torsdag 21. december, kl. 17-19: Crimewine holder julestue med Hansi Hinterseer – smag blandt andet den fremragende søde Rosé-vin Cabernet Sauvignon Beerenauslese Barrique – 3 flasker for 450 kr.

Du kan også nå at smage på brilliante bobler til nytåret:

Lørdag den 30. december, kl. 11-13: Bobler, bobler og bobler – og lidt sød vin skal vi nok også finde frem!

Husk, at vi i hele december – så længe lageret rækker – har afskedsudsalg på vore amerikanske supervine:

12 flasker Petite Petit for 1500 kr.

12 flasker Earthquake Zin for 2150

Vi har også altid en Spätburgunder eller to til smagning, og skulle der være andre af vore mange vine, du har lyst til, men ikke tidligere har haft mulighed for at smage, så finder vi nok ud af det.   Vi glæder os til at ønske dig god jul i vinkælderen! 

 De vinligste hilsener - og på gensyn i kælderen, Bykildevej 2, Valby  Lars, Thomas & Flemming

Og husk: Vi har i realiteten altid åbent - og kan som regel finde et tidspunkt uden for de almindelige åbningstider hvor du kan afhente din vin.

Vi forestår også gerne vinsmagninger for private, virksomheder, vinklubber - hos os eller "ude i byen".

Ring: 41 44 47 30 - eller send os en mail: info@crimewine.dk

Sekretæren kan også træffes på mobil 24 41 86 38.

2017-12-05

CrimeWine holder juleåbent i vinkælderen en række gange i december måned

Kom og smag dig frem til højtidens vine:

  • Lørdag den 9. december, kl. 11-13:

Smag blandt andet en nyhed, den ”rød-hvide” vin: Roter Veltliner Mitterweg fra Østrig – 650 kr. for 6 flasker

  • Tirsdag 12. december, kl. 17-19:

Smag blandt andet en kompleks vin fra Fogt: Chardonnay & Weisser Burgunder med fadpræg og sherrynoter – 900 kr. for 6 flasker

  • Lørdag 16. december, kl. 11-13:

Smag blandt andet to nye i sortimentet: Hofstetters Riesling vom Löss – superpris 550 kr. for 6 flasker – og Huxelrebe Beerenauslese fra Fogt – 3 flasker for 600 kr. (men så er der også en halv liter i hver!)

  • Torsdag 21. december, kl. 17-19:

Crimewine holder julestue med Hansi Hinterseer – smag blandt andet den fremragende søde Rosé-vin Cabernet Sauvignon Beerenauslese Barrique – 3 flasker for 450 kr.

  • Lørdag den 30. december, kl. 11-13:

Bobler, bobler og bobler – og lidt sød vin skal vi nok finde frem!

  • Husk, at vi i hele december – så længe lageret rækker – har afskedsudsalg på vore amerikanske supervine:

12 flasker Petite Petit for 1500 kr.

12 flasker Earthquake Zin for 2150 kr.

Vi har også altid en Spätburgunder eller to til smagning, og skulle der være andre af vore mange vine, du har lyst til, men ikke tidligere har haft mulighed for at smage, så finder vi nok ud af det.

Vi glæder os til at ønske dig god jul i vinkælderen!

Vinligst Flemming, Lars og Thomas

Og husk: Vi har i realiteten altid åbent - og kan som regel finde et tidspunkt uden for de almindelige åbningstider hvor du kan afhente din vin.

Vi forestår også gerne vinsmagninger for private, virksomheder, vinklubber - hos os eller "ude i byen".

Ring: 41 44 47 30 - eller send os en mail: info@crimewine.dk

Sekretæren kan også træffes på mobil 24 41 86 38.

2017-11-27

Åbent (næsten) hver lørdag i december, 11-13

Vin til kolde dage og varme stuer.

December er den måned, hvor der drikkes mest vin. Derfor holder vi åbent for salg og smagning hver lørdag i december, bortset fra lillejuleaftens dag.

Du vil hver af disse lørdage kunne smage på vine, som vi synes passer særligt godt til årstiden – og selvfølgelig ikke mindst til højtiderne jul og nytår. Primært røde – men også fyldige hvide, bobler og – vores absolutte specialitet hvis lige ikke findes inden for landets grænser – søde vine til desserten.

Det er slut med 7 Deadly Zin’s – dens epoke er slut for os i og med at den nu kan købes overalt.

Men vi har her på falderebet, og ikke mindst til brug for julemåneden, reddet os et eksklusivt lille parti af denne vins store brødre, bl.a. den berømte og berømmede ”Cirkusvin” og Earthquake Zinfandel.

Vi siger endegyldigt farvel også til disse store brødre og hilser den tilstundende jul velkommen ved i hele december – så længe oplaget rækker – at have et særlig godt tilbud på netop disse vine:

”Cirkusvinen” 150 kr. pr. flaske og 12 for 1500

”Jordskælvet” 215 kr. pr. flaske og 12 for 2150

Skulle der være en af vore mange vine, du har lyst til, men ikke tidligere har haft mulighed for at smage, så finder vi nok ud af det på en af de kommende åbningsdagene – som er:

Lørdag den 9. December, 11-13

Lørdag den 16. December, 11-13

Lørdag den 30. December, 11-13

Der er desværre allerede udsolgt til And&Vin den 13. december.

De vinligste hilsener - og på gensyn i kælderen, Bykildevej 2, Valby Lars, Thomas & Flemming

Vi har i realiteten altid åbent - og kan som regel finde et tidspunkt uden for de almindelige åbningstider hvor du kan afhente din vin. Vi forestår også gerne vinsmagninger for private, virksomheder, vinklubber - hos os eller "ude i byen". Ring: 41 44 47 30 - eller send os en mail: info@crimewine.dk

Sekretæren kan også træffes på mobil 24 41 86 38.

2017-11-18

Næste åbningsdag: lørdag 2. december kl. 11-13

Kære Vinvenner

Vi har næste åbningsdag lørdag den 2. december kl. 11-13.

Vi sætter fokus på de amerikanske vine. Nærmere info følger.

Det foregår som altid på Bykildevej 2, Kld, 2500 Valby. Og som altid er det gratis at smage de udvalgte vine.

Vel mødt!

Vinligst CrimeWine

Husk: Vi har i realiteten altid åbent - og kan som regel finde et tidspunkt uden for de almindelige åbningstider, hvor du kan afhente din vin. Vi forestår også gerne vinsmagninger for private, virksomheder, vinklubber - hos os eller "ude i byen".

Ring: 41 44 47 30 - eller send os en mail: info@crimewine.dk

Sekretæren o.m.a. kan også træffes på mobil 24 41 86 38.

2017-11-05

Savner du lys i novembermørket...?

Så skal du komme til Valby lørdag 18. november, hvor Crimewine holder åbent mellem kl. 11-13.

Vi finder nogle sjove vine frem fra gemmerne, og så er det op til dig at finde dem, du bedst kan lide.

Du kan blandt andet smage:

Gelber Wagram fra Hofstetter i Østrig – en lille perle til prisen (450 kr. for 6 flasker)

Gewürtztraminer fra Alto Adige i Tirol – en sjælden drue i kælderen (700 kr. for 6 flasker)

Chardonnay Spätlese fra Bercher – den er svær at sige Chardonæh til! (1150 kr. for 6)

Spätburgunder Spätlese fra Königschaffhausen – en populær vin vender tilbage (650 kr. for 6)

Vi finder sikkert også noget andet at trække op (november ER jo mørk) – så kig ned i kælderen, Bykildevej 2 i Valby, hvor Lars og Flemming står klar med glas og flasker. Du behøver ikke melde dig til på forhånd, og du er velkommen til at tage vininteresserede venner og bekendte med – det koster ikke noget at deltage!

Vel mødt i kælderen 18. November kl. 11-13

Vinlig hilsen CrimeWine

Husk: Vi har i realiteten altid åbent - og kan som regel finde et tidspunkt uden for de almindelige åbningstider, hvor du kan afhente din vin. Vi forestår også gerne vinsmagninger for private, virksomheder, vinklubber - hos os eller "ude i byen".

Ring: 41 44 47 30 - eller send os en mail: info@crimewine.dk

Sekretæren o.m.a. kan også træffes på mobil 24 41 86 38.

2017-10-23

Kommende åbningsdage i vinkælderen.

Kære Vinven!

Kvindelige kunstnere, kokke-helgener og kraftfulde kalibre – hvad i alverden har de tilfælles…? De forenes hos CrimeWine i løbet af to åbningsdage:

Fredag den 3/11 (kl. 17-19) Lørdag den 4/11 (kl. 11-13)

Det foregår som sædvanligt i vinkælder på Bykildevej 2 (2500 Valby), alle er velkomne, og det er helt gratis. Du kan smage følgende:

  • Adams Wein: St Laurent, Kaliber 16 (159 kr./6 stk. 825 kr.)

  • Königschaffhausen: Blanc de Noir trocken 2015 1-litersflaske (85 kr. pr. flaske/6 stk. 450 kr.)

  • Königschaffhausen: Blanc de Noir trocken 2014 (89 kr. pr. flaske/6 stk. 500 kr.)

  • Königschaffhausen: Pinot Brut Sekt 2011 (149 kr. pr. flaske/6 stk. 800 kr.)

  • Weingut Bercher: Spätburgunder Blanc de Noir Burkheimer Ortswein 2016 (109 kr. pr. flaske/6 stk. 600 kr.)

Vinene på programmet er både hvide vine på røde druer (pinot noir) og røde vine på den kraftfulde røde drue St. Laurent, men der vil også være elegant tysk sekt fra Kaiserstuhl. Med andre ord et sammensurium af forskellige druer, farver, regioner og fremstillingsmåder. Det skal nok blive sjovt!

”Hædersgæsten” er St. Laurent. Det er navnet på den druesort, som især kendes fra Østrig, men som også bruges i Tyskland. Vor kvindelige og økologiske vinproducent Simone Adams fra ”Adams Wein” i Rheinhessen laver en kraftfuld, men dog blød og tilgængelig St. Laurent (som hun kalder Kaliber 16).

Om manden ”St. Laurent” ved vi ikke meget andet end, at han fødtes i Aragonien ca. år 220 og døde i Rom i år 258. Han må have været en talentfuld mand med stor spredning i sine interesser, for han er skytshelgen for bl.a. de fattige, kokkene og bibliotekarerne…!

Og hvis du kommer fredag den 3/11, kan du samtidigt deltage i fernisering hos vor nabo ”Galleri Bykilde Kælder”, der lancerer værker fra to kvindelige kunstnere uddannet på hver sit af de to danske kunstakademier. Udstillingen fortsætter lørdag formiddag.

Vi ses i kældrene på Bykildevej!

Vinligst Flemming, Lars og Thomas

Husk: Vi har i realiteten altid åbent - og kan som regel finde et tidspunkt uden for de almindelige åbningstider, hvor du kan afhente din vin.  Vi forestår også gerne vinsmagninger for private, virksomheder, vinklubber - hos os eller "ude i byen".

Ring: 41 44 47 30 - eller send os en mail: info@crimewine.dk

Sekretæren o.m.a. kan også træffes på mobil 24 41 86 38.

2017-10-20

Adam’s Wein! – nu på lørdag (21/10).

Kære Vinvenner!

I forbindelse med jubilæet har vi fået en helt ny vinbonde i CrimeWine, Adams’ Wein. Det er den første kvindelige vinbonde, og den første certificerede økologiske vin iblandt os.

Vi synes hendes vine er fantastiske, og det er der åbenbart også andre der synes. Hun er i år blevet nomineret som en af de tre bedste vinbønder i Tyskland, og ved vort jubilæumsarrangement var der rigtig mange, der bestilte hendes vin.

Nu har du muligheden for at kunne smage samtlige de syv af hendes vine, vi importerer – eller, for fødselsdagsgæsternes vedkommende, smage dem igen – ved vor åbning:

Lørdag den 21. oktober, kl. 11-13, i CrimeWine’s vinkælder, Bykildevej 2, kld. – Valby.

Hun bruger stadig propper frem for skruelåg, og det er Lars og Flemming, der håndterer proptrækkeren.

Der har allerede været så meget run på hendes vine, at vi kun har forholdsvis få kasser tilbage – så kom/bestil i tide. Det kommer til at tage en rum tid, før vi kan få dem hjem igen – og for nogle af vinenes vedkommende må vi vente på aftapning engang til foråret eller endog ny høst – og i begge tilfælde er det så nye årgange, det drejer sig om.

Med vinlig hilsen Lars, Thomas & Flemming

2017-10-08

Tak og på gensyn lørdag den 21. oktober, kl. 11-13

Tusind tak til alle vore søde kunder, som var med til at gøre vort jubilæum den 7. oktober til en uforglemmelig oplevelse!

Vi har åbent i kælderen næste gang lørdag den 21. oktober, kl. 11-13. Her står Flemming og Lars klar med proptrækkerne – du kan smage ALLE vine (7 stk.) fra vor nye superproducent Simone Adams fra Rheinhessen. Hun har kun ganske få år bag sig som vinproducent, men var alligevel nomineret til årets vinbonde af Falstaff i 2017.

De vinligste hilsener Flemming, Lars og Thomas

Husk: Vi har i realiteten altid åbent - og kan som regel finde et tidspunkt uden for de almindelige åbningstider hvor du kan afhente din vin. Vi forestår også gerne vinsmagninger for private, virksomheder, vinklubber - hos os eller "ude i byen". Ring: 41 44 47 30 - eller send os en mail: info@crimewine.dk

Sekretæren kan også træffes på mobil 24 41 86 38.

2017-10-06

ALT UDSOLGT TIL FØDSELSDAGEN!!!

Kære vinvenner, interessen for vores fødselsdagsarrangement lørdag 7/10 har overgået alle forventninger. Der er helt udsolgt, og der vil således IKKE være mulighed for at købe billetter ved indgangen, desværre. Det er synd for de af jer, der ikke har fået plads, men desværre kan lokalet kun rumme et vist antal gæster.

Næste ordinære smagning er lørdag 21. oktober 11-13, hvor I som altid er velkomne uden tilmelding!

Mange vinlige hilsner Crimewine

2017-09-23

Åbningsdage i oktober måned

Kære Vinvenner!

CrimeWIne afholder som bekendt stor jubilæumssmagning lørdag den 7. oktober. Det foregår i lejede lokaler på Frederiksberg. Interessen har været overvældende, og vi har fuldstændigt UDSOLGT til arrangementet. Du kan evt. henvende dig til sekretæren for at høre om mulighederne for at komme på venteliste (tlf. 24 41 86 38 eller via mail til info@crimewine.dk).

Næste ordinære smagning er lørdag den 21. oktober, kl. 11-13.

Men husk: Vi har i realiteten altid åbent - og kan som regel finde et tidspunkt uden for de almindelige åbningstider hvor du kan afhente din vin. Vi forestår også gerne vinsmagninger for private, virksomheder, vinklubber - hos os eller "ude i byen". Ring: 41 44 47 30 - eller send os en mail: info@crimewine.dk

Sekretæren kan også træffes på mobil 24 41 86 38.

2017-09-12

Die Grüne im Keller - Lørdag 23. september, kl. 11-13

Kære Vinvenner

23/9 kl. 11-13 fokuserer vi lørdagssmagningen på Østrigs nationaldrue – Grüner Veltliner.

Vi forhandler vine fra Weingut Hofstetter – en familievingård i Wagram, som ligger nordvest for Wien.

Du kan smage et bredt udvalg af Hofstetters vine:

Grüner Veltliner på literflaske til 425 kr. for en kasse med 6 flasker – billigere bliver det ikke!

Gelber Wagram – en usædvanlig vellykket cuvée – til kun 450 kr. for en kasse

Grüner Veltliner Lössterrassen til 550 kr. for en kasse

Roter Veltliner – Wienerphilharmonikernes yndlingsdrue – 650 kr. for en kasse.

Kig ned i kælderen, Bykildevej 2, hvor Lars og Flemming svinger glassene.

Det koster som sædvanlig ikke noget at være med!